Nok til gården og gaden: 'Teen mom' shop-amok i kondomer

Skrevet af Michael Lauritsen

18/01/2014

Dagens topnyheder

Det står sjældent stille omkring Farrah Abraham. Og nu har den 22-årige reality-babe, der også er kendt som 'teen mom', igen ført sig frem på en måde, som flere medier finder tåkrummende.

Farrah Abraham er også kendt for at have et spirrende sexliv, hvilket hun blandt andet beviste, da hun i fjor udgav en pornofilm. Og noget tyder på, at hun er interesseret i at pleje det image.

Således kan Fishwrapper.com bringe billeder af Farrah Abraham, hvor hun køber kondomer nok til adskillige dages sjov og ballade.

SE OGSÅ: Se 'teen moms' frække pornotrailer

Desværre for den 22-årige, så finder sladderspalterne det hverken sexet eller fascinerende. Fishrapper går så langt som til at skrive, at det er sørgeligt, at hun gør det med vilje, og at det i øvrigt er sådan, hun holder sin karriere i gang.

Det er ellers ikke så lang tid siden, at Farrah Abraham stod frem og fortalte om sine planer om at være et bedre forbillede for sin tre-årige datter. Hun fortalte også, hvordan hun havde fortrudt sine eskapader på lagnerne for snurrende kameraer. Et job, hun ellers fik mere end en million dollars for.

SE OGSÅ: Reality-stjerne udgiver pornofilm

Sexfilmen ’Black Door Teen Mom’ var kulminationen på et vildt år, hvor MTV-stjernen blandt andet er blevet anholdt for spirituskørsel og er blevet hængt ud som prostitueret.