Nomadefamilier skal undersøges

Alle disse spørgsmål vil socialminister Karen Hækkerup (S) nu have svar på i en undersøgelse, der skal gå helt tæt på de lukkede familier og de såkaldte nomadefamilier, der i årevis har flyttet rundt imellem forskellige kommuner for at undgå socialforvaltningens indblanding. Det skriver Berlingske.

»Det handler om forebyggelse. Med systematisk kontrol og ved at reagere i tide kan man nå langt. Men jeg vil gerne have en dybere indsigt i, hvad der foregår i disse familier. En ting er, at man kan fjerne børnene, men kan man hjælpe den samlede familie tidligere, så de står bedre? Hvordan når vi ind til dem? Den viden har jeg ikke i dag,« siger Karen Hækkerup til Berlingske.

Tidligere formand for Børnerådet Lisbeth Zornig, der selv er vokset op i en familie med vold og misbrug, skal som konsulent forestå undersøgelsen. Hun har i forvejen kontakt til flere af de lukkede familier, både de medieombruste og de ukendte. Blandt andre taler hun med Tina Jensen, moderen fra Brønderslev-sagen, der selv blev idømt fire års fængsel for misrøgt af sine ni børn og en steddatter.

»Her bliver billedet noget mere nuanceret end det, der er blevet fremlagt i pressen, nemlig at de flygtede fra kommune til kommune, når der var nogen, der åndede dem i nakken. Af og til var det så simpelt, at de blev smidt ud fra, hvor de boede, eller endnu værre, at kommunen ikke ville godkende den bolig, de havde fundet,« fortæller Lisbeth Zornig, der forventer, at netop familiernes udfordringer med at finde bolig vil gå igen.

For eksempel var nogle af de boliger, Brønderslev-familien fandt, erklæret uegnede til beboelse og var angrebet af råd og svamp. Den økonomisk hårdt trængte familie kunne ikke få boligsikring. Og da Tina Jensen på et tidspunkt ville forlade sin voldelige mand, endte hun med at flytte tilbage til ham.

»Hun var højgravid og i forvejen omgivet af småbørn, så hun opgav simpelthen. Her skal vi have fat i den periode og høre, hvad hun skulle have haft af hjælp. Når man er højgravid og har ondt i bækkenet, er det måske svært at følge sine børn i vuggestue og skole. Måske havde det været den hjælp, hun havde brug for. Og hvad skulle der til for, at hun ville have taget imod den hjælp?,« spørger Lisbeth Zornig.

Også børnene i misbrugssagerne vil hun tale med. Om deres forhold til skolekammerater, om de har kunnet passe skolen, og om hvad de godt kunne tænke sig, at de voksne i skolen havde gjort for dem.

»Det handler om, hvornår børnene synes, at de har gjort anskrig, uden at der er nogen, der har set og hørt dem,« siger hun.

Ankestyrelsen har ad flere omgange peget på, at kommunernes sagsbehandling i børnemisbrugssager langtfra er god nok. Blandt andet lyder kritikken i en kulegravning fra i fjor af de ti mest alvorlige sager om overgreb på børn og unge, at kommunerne har manglet overblik, at der var for mange skiftende sagsbehandlere, og at der ikke blev fulgt op på underretninger. Men socialminister Karen Hækkerup er ikke i tvivl om, at de 500.000 kroner, som den nye undersøgelse koster, er bedst brugt på at høre erfaringerne fra de familier, som har erkendte problemer.

»En børnesag er også utrolig bekostelig. Mest af alt handler det om at få hjulpet de børn, og hvis vi kan få nogle redskaber til at få hjulpet dem bedre, end vi gør i dag, er 500.000 kroner et meget lille beløb,« siger Karen Hækkerup.

Undersøgelsens resultater ventes at blive offentliggjort i december og er en del af regeringens »Overgrebspakke«, som skal forebygge overgreb mod børn.

Dagens Gossip