Nordea får mere ud af Hr. og Fru Danmark

Udlånet står ellers så godt som stille på 66,3 millioner euro.

"Både privat- og erhvervskunder i Danmark er fortsat påvirket af den generelle økonomiske usikkerhed, og det har resulteret i et moderat privatforbrug, lave investeringer og fokus på gældsnedbringelse," skriver Nordea i regnskabet.

Nordea har gennem flere kvartaler arbejdet på at strømline forretningen, og det betyder blandt andet, at der nu er 200 medarbejdere færre end i samme periode sidste år. Samlet beskæftiger den danske del af bankforretningen 3.890 personer.

Nedskrivningerne på den danske udlånsportefølje, som tidligere har været en knast i den svenske storbanks regnskab falder 20 procent i forhold til samme periode sidste år til 77 millioner euro.

Nordea øger sin markedsandel inden for boliglån og banken melder om "høj aktivitet og omfattende kundekontakt". Banken fik 7.800 nye fordel+ og premium-kunder i andet kvartal.

Dagens Gossip