Nordea skærer 800 stillinger i ni lande

Der bliver færre ansatte hos storbanken Nordea. I en ny sparerunde vil Nordea skære sin medarbejderstab med 800 stillinger, oplyser banken.

Nedskæringerne vil ske over to år og vil bringe antallet af medarbejdere ned på 30.650 i 2015. Der vil ifølge Ritzau Finans blive skåret stillinger i ni lande.

Ifølge Dagens Industri vil nedskæringen ske via naturlig afgang, i hvert fald for den svenske dels vedkommende. Administrerende direktør hos Nordea, Christian Clausen, siger, at man ikke kommer til at sige medarbejdere op.

Chefen for den danske del af Nordea, Michael Rasmussen, fortalte i januar til Ritzau Finans, at man ikke venter at skulle fyre i Danmark.

- Det kan jeg ikke se for mig. Vi har ingen konkrete planer, men vi effektiviserer løbende, sagde Michael Rasmussen.

Sparerunden kommer, efter at Nordea skar 2700 stillinger i 2011.

/ritzau/

 

Dagens Gossip

Dagens TV