Nordfyns Bank kom flot ud af årets første ni måneder

Det går godt for Nordfyns Bank, der har hovedsæde i Bogense.

Banken kom ud af årets første ni måneder med et overskud før skat på 21,1 millioner kroner, skriver DR Fyn.

Og Nordfyns Bank betegner da også resultatet som tilfredsstillende, selv om det er cirka syv millioner kroner under samme periode sidste år.

Nedskrivninger på udlån er øget med 3,1 millioner kroner til i alt 19 millioner kroner.

- Det afspejler en fortsat stram økonomi blandt privat- og erhvervskunder i koncernens markedsområde, forklarer banken.

Forventningerne til 2013 er dog uændret.

Nordfyns Bank åbner i dag sin tredje filial i Odense, der får adresse i Dalum.

Dagens Gossip