Nordjyde fængsles for bombetrusler mod Thorning

Skrevet af Michael Lauritsen

21/09/2013

Mest læste i dag

Det koster en 40-årig mand fra Thy 60 dages ubetinget fængsel, at han i august sendte et trusselsbrev til Statsministeriet i København. I brevet stod der blandt andet, at der ville springe en bombe på Christiansborg.

Det skiver Nordjyske.

Brevet havde foruden en henvisning til terroristen Anders Behring Breivik fra Norge og også en del fornærmende udtalelser om Helle Thorning-Schmidt og hendes mand.

Politiet begynde efterforskningen i Nordjylland, da brevet havde navn og adresse på en mand bosiddende i det nordlige Thy. Det viste sig dog hurtigt, at manden var uskyldig.

Men først i oktober kom politiet på sporet af en nu 40-årig mand.

Han blev sigtet for både trusler og for, at uskyldige blev mistænkt. I et retsmøde erkendte han alle forhold.

Manden forklarede om motivet for brevet, at det var alkoholmisbrug og uoverensstemmelser med den person, som blev skrevet som afsender.

Den 40-årige udbad sig betænkningstid.