Nordjylland topper: Flest nordjydere overvejer at få fjernet tatovering

Nordjyderne er dem, der i højest grad fortryder den tatovering, som de får lavet. Det viser en ny undersøgelse fra Miljøstrylsen, skriver dr.dk.

19 procent af nordjyderne overvejer at få tatoveringen fjernet, mens det på landsplan er 11 procent.

- Der er mange hjemmetatovører i Nordjylland, og de har ofte ikke styr på deres ting. Jeg tror, de er med til at give folk tatoveringer, som de fortryder, siger Brian Grønhøj, der ejer flere tatoveringsforretninger i Aalborg og er mestifter i Dansk Tatovørlaug.

Ifølge Miljøstyrelsen kan en forkert udført tatovering i værste fald ende med en alvorlig infektion og tab af en arm eller et ben. Den mere almindelig konsekvens er permanent og irriterende kløe.

Der er i øvrigt en kæmpe tatovørfestival i Frederikshavn i weekenden. Sidste år var der 3.000 besøgende.

Dagens Gossip

Dagens TV