Nordjyllands Politi advarer mod pirattaxaer i Aalborg

Skrevet af Elo Christoffersen

11/11/2012

Dagens topnyheder

I Aalborg skal man vogte sig for pirattaxer. Det er en ny tendens i det nordjyske, hvor chaufføren aflurer kundens kode til dankortet og herefter stjæler det, skriver TV2 Nord.

Der har været 30 tilfælde siden sommeren, hvor unge mennesker er blevet lokket ind i pirattaxaen for enden af Jomfru Ane Gade. De får at vide at turen hjem er gratis, hvis bare de lige betaler for benzinen. Ved benzintanken aflurer mændene fra pirattaxaen kundens kode og stjæler kortet.

Kortet bliver efterfølgende brugt og ifølge politiet slipper tyvene afsted med 30-40.000 kroner hver gang.

Derfor advarer Nordjyllands Politi kraftigt mod at praje en pirattaxa.