Nordjyllands Politi efterlyser 35-årige Rune Holm

Nordjyllands Politi efterlyser 35-årige Rune Holm, der mandag formiddag forsvandt fra sit kolonihavehus på Flade Engvej i Frederikshavn.

Rune Holm færdes i misbrugsmiljøet og politiet frygter, at han vil begå selvmord.

Nordjyllands Politi oplyser desuden, at Rune Holm for nylig skiftede navn. Man har ledt efter ham med politihunde, uden resultat.

- Vi har ikke så meget at gå efter, så hvis der er nogen der har set ham, eller har oplysninger om, hvor han kunne have søgt hen, så vil vi meget gerne høre fra dem, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi til TV2 Nord.

Rune Holm beskrives som 35 år, dansk, lidt mørk i huden, 180 centimeter høj og slank af bygning. Han blev sidst set iført mørke bukser og trøje og dynevest.

Oplysninger i sagen kan gives til Nordjyllands Politi på 1-1-4.

Dagens Gossip