Nordjysk fængselbetjent lænsede personaleforeningens kasse for 400.000 kroner

En nordjysk fængselsbetjent bliver sigtet for underslæb for ikke mindre end 400.000 kroner, skriver nordjyske.dk.

Fængselsbetjenten skulle angiveligt have tømt personaleforeningens kasse i Statsfængslet på Kragskovhede ved Frederikshavn.

- Vi har endnu ikke alle detaljer helt på plads, men det ligger fast, at vi sigter vedkommende for underslæb for op imod 400.000 kroner, siger politiassistent Jens Møller Søgaard fra lokalpolitiet i Frederikshavn til nordjyske.dk.

Politiet vil ikke fortælle, hvordan fængselsbetjenten forholder sig til anklagerne.

Dagens Gossip

Dagens TV