Nordjysk projekt gør det nemmere at være iværksætter

En gruppe virksomheder er gået sammen om at hjælpe iværksættere i det nordjyske ved et initiativ der kaldes Projekt Nordjylland. Aalborgensiske Doneco er firmaet der står som tovholder på projektet:

- Vi er selv iværksættere, og ved om nogen hvor svært det er at komme i gang med sit firma. Regeringen og politikerne gør det ikke ligefrem nemmere at være iværksætter. Politikerne laver forskellige initiativer, der har til mål at fremme vækst i Danmark, men det er som om at de ikke hjælper, Siger Konceptchef hos Doneco Martin Skov Kristensen.

Martin Kristensen mener derudover, at når politikerne ikke vil lave nævneværdige initiativer der hjælper iværksættere med at komme i gang, så må erhvervslivet hjælpe til, hvorfor Projekt Nordjylland bliver søsat.

Projekt Nordjylland går i alt sin enkelthed ud på, at nordjyske iværksættere eller personer der går med tanker om at starte en forretning op, kan tilmelde sig Projekt Nordjyllands hjemmeside. De vil derigennem modtage gratis serviceses fra projektets partnere, hvis de føler at deres tilbud kan gøre en forskel for den individuelle iværksætter.

Der er tale om et projekt der er non-profit, hvor de involverede virksomheder ikke tjener penge på deres tilbud til de nordjyske iværksættere.

Doneco selv byder ind med deres bogføringssystem ’bogført’. Specielt økonomi er en vigtig ting at få styr på for iværksættere:

- Vi tilbyder vores bogføringssystem gratis i 6 måneder for alle nordjyske iværksættere, da vi føler at det vil gøre en forskel for alle iværksættere, at have et program de nemt og ubesværet kan bogføre alle deres bilag i. Siger Martin Kristensen.

På nuværende tidspunkt er Doneco den eneste virksomhed der er offentliggjort som partner i Projekt Nordjylland, mens resten forbliver hemmelige – i hvert fald lidt endnu. Over de næste uger vil flere partnere blive offentliggjort

Dagens Gossip