Nordjyske Bank vil købe hele Nørresundby Bank

Skrevet af admin

18/12/2014

Dagens topnyheder

Nordjyske Bank har torsdag fremsat et købstilbud på alle aktier i Nørresundby Bank, der også har modtaget et bud på de resterende aktier fra sin hovedaktionær, Spar Nord, hedder det i en fondsbørsmeddelelse.

Bestyrelsen i Nørresundby Bank anbefaler enstemmigt sine aktionærer at takke ja til tilbuddet.

Tilbuddet fra Nordjyske Bank lyder på 335 kroner kontant og én aktie i Nordjyske Bank per aktie i Nørresundby Bank.

Det svarer med torsdagens lukkekurs til en samlet pris 446 kroner per aktie i Nørresundby Bank.

/ritzau/