Nordkorea udskyder familiegenforeninger på ubestemt tid

Genforeningerne skulle efter planen have fundet sted i næste uge, men nu oplyser Nordkoreas regering ifølge nyhedsbureauet, at nabolandets »fjendtlige« indstilling har resulteret i en udskydelse, skriver AFP.

Nordkorea og Sydkorea blev i august måned enige om at genoptage genforeninger af familier, der har været adskilt siden Koreakrigen, der fandt sted fra 1950 til 1953.

Millioner af koreanere blev adskilt fra deres familiemedlemmer efter krigen, og det anslås ifølge AFP, at omkring 72.000 af de sydkoreanere, som blev adskilt fra deres familie i Nordkorea, stadig lever. Mange af dem er over 80 år, og de har ventet på den sjældne chance for at se deres familiemedlemmer i nogle dage, inden sydkoreanerne må tage hjem igen.

BNB

Dagens Gossip