Nordkorea: Vi er nu i krig med Sydkorea

»Den mangeårige tilstand med hverken krig eller fred på den koreanske halvø er nu endelig slut,« lyder det i en erklæring fra styret ifølge det statslige nyhedsbureau KCNA.

Nord- og Sydkorea er tekniske set allerede i krig, da Koreakrigen fra 1950 til 1953 sluttede med en våbenhvile i stedet for en fredsaftale.

Nordkoreanerne annoncerede tidligere på måneden, at man rev våbenhvileaftalen og andre bilaterale fredsaftaler i stykker i protest mod fælles militærøvelser, som USA og Sydkorea stod bag.

Annulleringen af våbenhvilen åbner teoretisk for en genoptagelse af kampene, men det er langt fra første gang Nordkorea har ophævet våbenhvileaftalen.

Våbenhvilen blev godkendt af FNs Generalforsamling og både USA og Sydkorea har afvist Nordkoreas trusler.

Lørdagens erklæring fra nordkoreanerne advarer også mod militære provokationer i grænseregionen mellem de to lande, som vil resultere »i en storkonflikt og atomkrig.«

BNB/AFP

Dagens Gossip

Dagens TV