Nordkorea: Vi slæber amerikaner i retten

Amerikanske Pae Jun Ho ankom til Nordkorea som turist i begyndelsen af november sidste år, og er siden blevet tilbageholdt på grund af en »uspecificeret forbrydelse mod landet.«

Ifølge KCNA, der ikke oplyser, hvilken forbrydelse der er tale om, har amerikaneren tilstået.

»Han vil snart blive ført til DPRKs højesteret for at blive dømt,« lyder det ifølge CNN fra nyhedsbureauet. DPRK står for Democratic People’s Republic of Korea.

Det har ikke været muligt for CNN at få bekræftet oplysningerne fra de amerikanske myndigheder, men den tilbageholdte amerikaner fik sidste år besøg af ansatte fra den svenske ambassade i hovedstaden Pyongyang, der varetager amerikanske interesser i landet.

Nordkorea og USA har således ingen diplomatiske forbindelser, og forholdet mellem landene er anstrengt, efter Nordkorea i den seneste tid har intensiveret atomtrusler mod både USA og nabolandet Sydkorea.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV