Nordkorea vil forhandle om sit atomprogram

»Afrustning af den koreanske halvø var det døende ønske hos formand Kim Il-sung (landets grundlægger, red.) og generalsekretær Kim Jong-il (søn af Kim Il-sung, red.),« siger Nordkoreas viceudenrigsminister, Kim Kye-gwan, ifølge det kinesiske udenrigsministerium.

Bemærkningerne fra den nordkoreanske viceudenrigsminister faldt onsdag under et møde med den kinesiske viceudenrigsminister Zhang Yesui i Beijing.

Nordkorea truede tidligere på året USA og Sydkorea med at indlede en atomkrig, men forleden vendte landet på en tallerken og foreslog forhandlinger med USA.

Repræsentanter for den amerikanske regering har sagt, at forhandlinger med Nordkorea kræver, at landet viser tegn på, at det bevæger sig i retning af nedrustning.

Den nordkoreanske udmelding kommer nogenlunde samtidig med, at Barack Obama i en tale i Berlin siger, at han vil arbejde for at reducere verdens arsenal af atomvåben med op til en tredjedel.

BNB

Dagens Gossip