Nordsjælland overtager Viborgs plads i Håndboldligaen

Nedrykkerne fra Nordsjælland Håndbold har glædeligt takket ja til at forblive en del af landets bedste håndboldliga igen. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Nordsjælland Håndbold, der er moderklubben til Gribskov, Helsingør og Hillerød, er positiv indstillet på at blive landets bedste række, selv om det stadig kræver forbedringer på det økonomiske- og sportslige plan. 

- Vi er klar over, at der ligger en meget stor opgave foran os, og vi kan konstatere, at de øvrige ligaklubber er et stort stykke foran os i ligaplanlægning og i bestræbelserne på at få et slagkraftigt hold, siger cheftræner Ian Marko Fog til klubbens hjemmeside

Klubben vil satse på holdets egne ungdomstalenter, og med det i højsæde krydret med lidt erfaring tror man på overlevelse i den kommende sæson.

- Vi vil fortsat have hovedvægten lagt på udviklingen af unge spillere og på at skabe et attraktivt træningsmiljø for unge elitespillere. Det er vores strategi, og den fastholdes, selvom denne chance giver os behov for at supplere med lidt rutine, siger klubbens sportslig ansvarlig, Peter Ingemann Bentsen.

Dagens Gossip