Nordsjællands unge fører uddannelsesræset

Samtidig viser tallene en svag tilbagegang i andelen af 25-årige, som fuldfører en ungdomsuddannelse. Således havde 79,2 procent i 2003 fuldført en ungdomsuddannelse, mens den tilsvarende andel i 2012 var faldet til 77 procent.

Faldet skyldes blandt andet, at mange unge ikke kan få en praktikplads, vurderer senioranalytiker Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»Det skyldes dels den rekordhøje praktikpladsmangel og dels, at krisen har fået nogle unge, som alt andet lige er mindre egnet til at tage en ungdomsuddannelse, og som førhen ville have taget et job, til at begynde på en uddannelse. Det ser vi konsekvensen af nu, hvor mange af dem dropper ud,« siger hun.

Ser man på de kommuner, hvor de, der var 35 år sidste år, boede, da de var 15 år, havde Furesø den højeste fuldførelsesprocent med 66,4 procent, mens den laveste fuldførelsesprocent var at finde i Halsnæs med 31 procent.

De geografiske forskelle skyldes i høj grad den sociale arv, forklarer forskningsleder og mag.scient.soc. Torben Pilegaard Jensen fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).

»Det hænger sammen med de unges opvækstvilkår såsom forældrenes uddannelse, indkomst og arbejdsmarkedsstatus,« siger han.

»Og så er det jo sådan, at jo tættere man bor på en universitetsby, jo større er chancen for, at man får en lang videregående uddannelse. Det skyldes nærheden til uddannelsesstedet. Samtidig vælger unge, der bor i provinsen, i højere grad en mellemlang videregående uddannelse,« tilføjer han.

Ser man på hovedstadsområdet, er det tydeligere at se en sammenhæng i forskellene end i eksempelvis Jylland, der fremstår mere broget. Det skyldes ifølge Torben Pilegaard Jensen, at der er en meget kraftigere segregering på kommuneniveau i hovedstadsområdet.

»Det er et udtryk for, at vi i hovedstadsområdet finder nogle kommuner, hvor alle i kommunen er temmelig velstillede. Man vil ikke kunne finde en tilsvarende koncentration af personer med høje indkomster og uddannelse i de jyske kommuner,« forklarer han.

I Jylland er arbejdsmarkedet til gengæld spredt bedre ud, når det kommer til folk med en videregående uddannelse, påpeger senioranalytiker Mie Dalskov Pihl.

»Jylland er et godt eksempel på, at udkantsdiskussionen ikke altid passer, når det handler om uddannelse. Her har man formået at have - udover de store universitetsbyer og de store vækstområder omkring trekantsområdet - et produktionsdanmark, der har behov for videregående arbejdskraft,« siger hun.

De nye tal viser også, at det er kvinderne, der er bedst til at fuldføre deres uddannelse. Således havde 51,2 procent af kvinderne, som i 2012 var 35 år, fuldført en videregående uddannelse, mens det kun gjaldt for 35,5 procent af de jævnaldrende mænd.

»Det har noget at gøre med, hvilken uddannelse, man vælger. Der er jo nok ingen tvivl om, at erhvervsuddannelserne appellerer langt mere til drengene end til pigerne. Derudover henvender skolesystemet sig måske i nogen grad lidt mere til pigerne,« fortæller Mie Dalskov Pihl.

Dagens Gossip