Norge mangler flæskestege til jul: Grillede dem alle i sommer

Mange nordmænd risikerer at stå uden flæskesteg juleaften.

Der er nemlig opstået en stor mangel på flæskestege, og nu er myndighederne nødt til at reagere.

Forklaringen på den kritiske svinekøds-situation er, at nordmændene smed alt for mange flæskestege på grillen i sommermånederne.

Og det er faktisk absurd, da der er er svinekød nok i Norge - bare ikke flæske- og ribbenstege.

Men nu gør Statens Landbrugsforvaltning noget ved sagen, og kommer de flæskestegs-hungrende landsmænd til hjælp.

Normalt er der en told på 65 norske kroner kiloet på importerede stykker sideflæsk med ben, men i ugerne 42 og 43 sættes tolden ned til 33 kroner kiloet.

I ugerne 44 og frem til 50 vil tolden være på 35,50 kroner pr. kilo, og på den måde håber myndighederne, at det vil strømme ind med udenlanske stege.

Den nedsatte told vil nemlig gøre importerede flæskestege lige så billige som de norske, oplyser Statens Landbrugsforvaltning.

Og dermed regner man med, at der bliver steg til ale nordmænd juleaften.

Dagens Gossip