Norge raser: 10-årig dreng sultet ihjel i sit hjem

Skrevet af Kirstine Petersen

27/12/2015

Dagens topnyheder

Den 27. august i år blev en blot 10-årig dreng fundet død på sin sofa i familiens hjem. Drengen vejede sølle 14,8 kilo og var 131 centimeter høj. En sammenlignelig, normal vægt for hans alder ville være mindst 30 kilo. 

Han var blevet sultet og tørstet ihjel af sin mor, der sidehen er erklæret utilregnelig og psykisk syg. Moderen er hverken tidligere straffet og har heller ikke nogen registreret voldelig historik, så hvordan kunne det gå så galt, har flere normænd forlangt at få at vide. Forklaringen lyder nu, efter flere måneders undersøgelser, på et gennemgående svigt fra omgivelserne.

- Det har taget livet af et barn, at så mange har undladt at reagere; at de ganske enkelt har ladet mavefornemmelsen være og håbet på, at nogen andre gjorde noget. Dertil kommer, at systemet har svigtet. Det er der ingen tvivl om, siger Inga Marte Thorkildsen til VG, der er byrådsmedlem, og som sidder i sundhedsudvalget i Oslo Kommune.

- Historien om drengen er så hjerteskærende. Jeg håber, at flere folk begynder at tænke over, hvem de ser i løbet af dagen. Nogle børn vil måske gå rundt med en mavefornemmelse af, at ”der er noget galt med det barn”, men hvis ingen siger noget, risikerer vi, at det stopper ved den enkelte, uddyber hun.

Lægevagten havde advaret børneværnet i sagen om drengen, men sagen blev henlagt efter fire dage, uden at nogen indkaldte drengen til samtale, men derimod udelukkende moderen, skriver mediet.

Dertil undrer flere sig over, hvordan skolen, klassekammeraterne, naboerne eller andre, der måtte have været i kontakt med drengen, ikke har undret sig over hans tilstand. Han var sidste gang i skole i starten af august.

Moderen til drengen er blevet erkæret psykotisk i den periode, hvor hendes søn døde, og straffesagen mod hende, som har chokeret mange i nabolandet, er dermed henlagt.

Læs også: Kommune ansatte ulovligt konsulent trods gentagne klager og indberetninger over hans firma

Læs også: Kommune ansatte ulovligt inhabil konsulent, selvom hans firma havde rod i regnskaberne