Norge strammer også skatten for olieselskaber

Den norske regering ventes i perioden 2013-2050 at få yderligere 70 milliarder norske kroner i statskassen som følge af stramningerne, ifølge beregninger lavet af den norske erhvervsavis Dagens Næringsliv. Det svarer til omkring tre milliarder norske kroner årligt.

Mens DONG Energy herhjemme har været meget stille om de danske skatteforhøjelser, der blandt andre vil ramme DONG, er den statskontrollerede norske oliegigant Statoil anderledes åbenmundet i sin kritik af de pludselige skatteændringer.

»Den foreslåede ændring i den norske olieskat reducerer tiltrækningskraften ved fremtidige projekter, især marginale felter, og rejser spørgsmål om forudsigeligheden og stabiliteten af de finanspolitiske rammer for langsigtede investeringer på den norske kontinentalsokkel,« lyder den klare melding fra Torgrim Reitan, finansdirektør i Statoil, på selskabets hjemmeside.

Statoil vurderer, at de forslåede ændringer vil reducere skattefradraget med 38 millioner kroner for hver milliard, der investeres.

De norske stramninger kan vise sig at være en kærkommen hånd til investeringer i den danske del af Nordsøen, da det alt andet lige mindsker forskellene på incitamenterne mellem at investere i Norge og i Danmark.

Den danske skatteminister Holger K. Nielsen (SF) noterer da også den norske stats forslag med tilfredshed.

»Det er da interessant at erfare, at man også i Norge – hvor de norske skatter i forvejen er højere end de danske – lægger op til at skærpe beskatningen for oliebranchen. Det viser jo, at vi i Danmark på ingen måde står alene med ønsket om en beskatning af olien i Nordsøen, der både er hensigtsmæssig for statskassen og for samfundsøkonomien,« skriver Holger K. Nielsen i en kommentar til Berlingske.

Han mener, at harmoniseringen af skattereglerne herhjemme giver en »langt mere fair og ensartet beskatning i Nordsøen«.

Herhjemme har tyske Bayerngas og amerikanske Hess, der sammen med DONG er de to selskaber, som rammes af de danske ændringer, været højlydte i deres kritik, som er meget lig de norske olieselskabers kritik.

Ifølge den norske regering handler det imidlertid ikke kun om at sikre flere skattekroner i statskassen, men også om at få styr på olieselskabernes omkostningsniveau, som den norske stat på grund af systemets indretning reelt betaler en meget stor del af.

»Ændringerne vil fremme større omkostningsbevidsthed i oliesektoren og lægger mere af risikoen for budgetoverskridelser over på selskaberne. Det kan dæmpe omkostningsstigningerne, som et højt aktivitetsniveau i oliesektoren skaber,« udtaler den norske finansminister Sigbjørn Johnsen i den officielle meddelelse om ændringerne.

Den store forskel på oliebeskatningen i Danmark og Norge er, at staten tager en større del af risikoen i Norge, fordi olieselskaberne kan få tilbagebetalt skatteværdien af efterforskningsomkostninger.

Det har siden 2005 skabt et sandt efterforskningsboom, der på den positive side har givet masser af nye store fund, men på negativsiden har sendt efterforskningsomkostningerne på himmelflugt.

Som det danske serviceeftersyn af Nordsø- beskatningen viste, har statens indtægter pr. tønde olie været stort set den samme i Danmark og Norge.

Norge har dog af mange olieselskaber været anset som et særligt attraktivt sted at investere på grund af den større sandsynlighed for at gøre store fund og den mindre økonomiske risiko ved et stort efterforskningsprogram, eftersom staten dækker størstedelen af omkostningerne.

Den danske stats forventede provenu ved harmoniseringen af skatteforholdene i Nordsøen er 27,5 milliarder kroner i perioden 2014-2042, hvilket dog er afhængigt af udviklingen i olieprisen og investeringerne i ny produktion i Nordsøen. I forhold til hvor stor olieproduktionen er i Norge, er de norske stramninger dog relativt mindre end i Danmark.

Om investeringslysten i Danmark har lidt skade eller ej, vil vise sig senere i år, når der sættes gang i den syvende udbudsrunde herhjemme.

Dagens Gossip