Norge tilbyder fedmeoperationer til tykke børn

I går kom den norske sundhedsstyrelse, Folkehesleinstituttet, med sin rapport om børn og unges kost.

Det har ført til en anbefaling om at tilbyde fedmeoperationer til flere børn og unge, skriver Side2.  

Der er ellers gode tegn på forbedringer i rapporten. Mængden af sukker, helt unge indtager, er gået betydeligt ned siden 2000.

De fleste ni til 13-årige følger kostrådene i hovedtræk, men de har for højt et indhold af mættet fedt og mad med tilsat sukker, mens de spiser for lidt grønt og fisk.

Alligevel er fedme et stort problem for visse børn. Især skilsmissebørn er hårdere ramt af fedme.

Siden 2010 er 29 børn mellem 15 og 18 år blevet fedmeopereret som en del af et forsøg i Norge. Halvdelen af dem, der har ansøgt om operationen, har fået afslag.

- Vi har fået 80 ansøgninger, nogle på børn helt ned i 13-årsalderen. Men over 50 af disse har fået afslag, fordi de ikke er godt nok rustet psykisk til at gå igennem operationen, siger sektionsoverlæge fra center for sygelig overgæt ved sygehuset i Vestfold, Shamira Lekhal.

Man overvejer nu at gøre fedmeoperationer til et permanent tilbud til børn med sygelig overvægt.

Læs også: Gode sovevaner forebygger fedme hos børn 

- For nogle børn er fedme blevet så alvorligt et problem, som fører til diabetes og højt blodtryk, at man ikke kan hjælpe dem på anden måde, lyder det fra Shamira Lekhal.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip