Norges næstrigeste er en 19-årige pige

En liste over de 20 rigeste personer i vores nordlige naboland Norge, er netop blevet offentliggjort.

Listen viser, at tre af landets mest fomuende mennesker er under 30 år. Nummer to på listen er den 19-årige Katharina G. Andreasen, som er god for 4,6 milliarder norske kroner - svarende til omkring 4 milliarder danske ditto.

Den unge milliardær er datter af den norske finansmand Johan H. Andreasen, og ifølge det norske medie Dagens Næringsliv har hans to døtre, Katharina og Alexandra, tilsammen fået overført 42 procent af værdierne i farens selskab Ferd, som ejer flere store olieselskaber.

Katharina G. Andreasen arbejder selv for sin fars virksomhed. I et interview med Dagens Næringsliv fortæller hun om oplevelsen af pludselig at være blevet teenagemilliardær:

- Jeg føler et ekstremt pres. Men sådan er det for de fleste i min position. Heldigvis er vi to. Det er lettere for os begge, at vi er to, og vi er meget tæt på hinanden både i alder, venskab og sammenhold, siger Katherina G. Andreasen og henviser til sin lillesøster Alexandra, som endnu er for ung til at fremgå af den nyudgivede milliardærliste.

En anden liste viser i øvrigt, at Katharina G. Andreasen er den rigeste nordmand under 30 år.

Dagens Gossip