Norsk dansker-hader undskylder

- Jeg har talt med Martin, og han er meget ked af det og beklager dybt. Det var ikke ondt ment, men en spontan reaktion i en ophidset situation efter en hård og tæt kamp, mens adrenalinen stadig pumper, siger det norske ishockeyforbunds pressechef, Lars O. Bjørnland, til sporten.dk

Til VGTV sagde den norske forward:

- Jeg hader danskerne. Det gør vi alle sammen. Derfor er det ekstra dejligt at slå dem. De blærer sig, spiller småsvinsk og tror, at de er så fandens gode. Så er det godt at sætte dem på plads.

Lars O. Bjørnland: - Selvfølgelig hader han ikke danskerne, og det er der ingen, der gør. Martin lægger sig fladt ned og siger undskyld.

Danmarks Ishockey Unions general manager, Kim Pedersen, undrede sig, da han læste Martin Røymarks udtalelse i VG.

- Man trækker lidt på skulderen af sådan en udtalelse, men der siges jo så meget lige efter en kamp, hvor man har været lidt oppe at køre. Man skal kunne spille en hård ishockeykamp uden pjattet trash-talk, siger Kim Pedersen.

 

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV