Norsk domstol afviser Snowden-sag

En domstol i Oslo afviser at behandle et sagsanlæg fra whistlebloweren Edward Snowden, der ønsker at få rettens ord for, at Norge ikke vil udlevere ham til USA, hvis han kommer til Oslo for at modtage en pris for sin indsats for ytringsfrihed.

Snowden ønsker at besøge Norge for at modtage en pris fra norske PEN, som har hyldet hans indsats for demokrati og ytringsfrihed. Prisuddelingen finder sted i den norske hovedstad 18. november.

Den norske domstol mener, at det er for tidligt at tage stilling til spørgsmålet om udlevering til USA, da der ikke foreligger en amerikansk begæring om at få Snowden udleveret.

/ritzau/NTB

Dagens Gossip