Norsk komiker: Hold prinsessen indespærret

Skrevet af admin

25/02/2016

Dagens topnyheder

Ingrid Alexandra, der er datter af den norske kronprins og kun 12 år gammel, bør slet ikke komme uden for slottets fire vægge.

Sådan siger komikeren Anne-Kat Hærland, der har sin egen podcast Apropos.

Anne-Kat Hærland reagerer på de gentagne udmeldinger fra det norske kronprinsepar, der går på, at de gerne vil give deres kommende dronning af en datter "en normal opvækst".

- Hun er ikke normal, hun bliver ikke normal, og hun vil altid føle sig uden for, siger komikeren.

Selv om majestætsfornærmelsen virker total, er det hele dog sagt med et glimt i øjet. Alligevel kan man mene, at den bidske komiker går hårdt nok til den royale familie, der også langer ud efter kronprinsens kone og kronprinsessens mor, Mette-Marit.

- Der er ingen lykkelig slutning ved at starte i friheden og ende indespærret. Se bare Mette-Marit, siger den blonde komiker. Mette-Marit blev gift ind i kongefamilien i 2001.

- Det er lige før, Mette-Marit bider fingeren af for nærgående reportere, der spørger, hvad hendes kjole koster, siger Anne-Kat Hærland i sin podcast.

Anne-Kat Hærlands podcast udkommer hver tirsdag og fredag på kk.no.

/ritzau/FOKUS