Norsk VM-spiller hader danskerne

Som om det ikke var nok, at Norge søndag aften besejrede Danmark 3-2 ved ishockey-VM i Sverige, så sørgede en af de norske spillere også for at træde på de slagne danskere, med en usædvanlig ondskabsfuld kommentar efter matchen.

- Jeg hader danskerne. Det gør vi allesammen. Derfor er det ekstradejligt at slå dem. De blærer sig, spiller småsvinsk, og tror de er så fandens gode. Så er det godt at sætte dem på plads, siger Martin Røymark til VGTV.

Matchen igennem var der ond stemning på isen, og der var konstant optræk til slagsmål, men det blev småskubberier og verbale slåskampe mellem de to mandskaber, der traditionelt spiller tætte opgør. Derfor var Morten Green også tydeligt frustreret efter nederlaget.

- Pisseirriterende. Det er sindssygt, at de altid skal have marginalerne med sig. Vi var mindst lige så gode som dem, sagde en frustreret Morten Green til BT i aftes.

Dagens Gossip