Norske elever slår rekorder i matematikspil

Norske skoleelever løste næsten 500.000 ligninger hen over en uge med en ny app, der skal matematik mere populært blandt børn.

De norske elever havde håbet på blot at slå den hidtidige rekord på 400.000 ligninger, som var sat af elever i delstaten Washington i det vestlige USA med Dragonbox app.

- Dette har været en overvældende erfaring for os. Ingen har nogensinde præsteret noget lignende på nationalt plan, siger Jean Baptiste Huynh, som har været med til skabe Dragonbox.

Konkurrencen sluttede onsdag, hvor den norske statsminister Erna Solberg var sammen med elever på Sandnes videregående skole, som deltog i konkurrencen og forskningsprojektet Algebra Challenge Norway.

Flere end 40.000 norske elever har spillet algebraspillet Dragonbox i denne uge.

- At bruge leg fra spil til indlæring og træning af matematisk logik er virkelig noget, som jeg tror på, siger statsminister Erna Solberg.

- Algebra er et af de områder, hvor eleverne og også lærerne arbejder hårdt, da det opfattes som lidt vanskeligt og kompliceret. Men når læreren har bragt eleverne gennem den grundlæggende logik, så forstår eleverne intuitivt gennem spillet, siger hun.

Matematiklæren Jean-Baptiste Huynh brugte to år på at udvikle et spil, som skulle hjælpe hans 17-årige elever med at forstå logikken bag algebra eller "bogstavregning", men det er kommet bag på ham, at elever og lærere over hele verden har taget konceptet til sig.

Over 200.000 af hans spil er solgt på verdensplan, og Dragonbox er fem gange blevet kåret til verdens mest innovative og bedste læringsværktøj.

- Noget, som har overrasket mig, er, at fireårige klarer at løse ligninger ved hjælp af spil, siger Huynh.

– Det er en minirevolution, som er i gang. Der er flere spil på markedet, og der vil komme endnu flere. Det bliver en helt anden hverdag for eleverne, og navnligt hvis lærerne tager imod fornyelsen, siger han videre og tilføjer:

- Den anden ting, der har overrasket mig meget positivt, er, at så mange lærere er åbne over for at for bruge spil i undervisningen.

/ritzau/NTB

 

Dagens Gossip