To norske fodboldspillere testet positiv for doping

De to spilleres navne er ikke kendte, men norsk TV2 har fået kendskab til sagen, som bliver bekræftet af Skedsmo FK. Begge positive prøver er blevet taget henover sommeren, men ikke på samme tidspunkt. Spillerne er begge er siden stoppet i klubben og er lige nu ikke aktive.

- Vi kendte ikke til sagerne på det tidspunkt, hvor de stoppede. Det er selvfølgelig meget kedeligt for os, siger Jørn Ove Lunder, leder i 2. divisionsklubben til tv2.no.

Hvad de to spillere er blevet testet positive for er ikke kendt, men norsk TV2 erfarer, at det et stof, som har en præstationsfremmende effekt.

Skedsmo FK er lige rykket op i den bedste række, og holdet medvirker i et anti doping-projekt, hvor alle spillere skal erhverve sig et anti doping-diplom via et program på nettet, før de kan få en kontrakt med klubben.

Dopingkontrollen har været forbi holdet flere gange over sommeren, oplyser klubben.

- Antidoping Norge har udført test på vores træninger tre gange denne sæson i forbindelse med det samarbejde, vi har, fortæller Jørn Ove Lunder.

De to sager bekræftes af Norges antidoping-agentur.

- Jeg kan bekræfte det, Skedsmo oplyser. Det er to fodboldspillere, som har aflagt positive dopingprøver i to individuelle sager, siger daglig leder, Anders Solheim.

Sagerne vil nu blive behandlet, og her skal det besluttes, hvilken straf de to fodboldspillere skal have.

Dagens Gossip

Dagens TV