Norske medier: Helikopter styrtet ned med 15-17 om bord

Øjenvidner beretter til norsk TV2 og den norske avis VG, at en helikopter er styrtet ved Turøy udenfor Bergen.

Ifølge selskabet bag helikopterflyvningen var der 15 til 17 personer om bord på helikopteren, skriver den norske avis VG.

Helikopteren bruges ifølge norsk TV2s kilder normalt til at fragte medarbejdere til og fra boreplatforme i Nordsøen.

Politiet i Hordaland skriver på Twitter, at redningstjenester er på vej til Turøy, hvor politiet har modtaget meldinger om helikopterstyrtet.

Ifølge øjenvidner, som den norske avis VG har talt med, var der før styrtet en "voldsom eksplosion".

- De meldinger vi har fået tyder på, at helikopteren stort set er gået i opløsning, siger redningsleder Bjørn Jarle Åmlid til det norske nyhedsbureau NTB.

Øjenvidner fortæller til norsk TV2, at der ligger personer i vandet.

/ritzau/

Dagens Gossip