Norske vulkanfelter kan blive milliarder værd

Den høje værdi skyldes, at felterne er særligt rige på flere forskellige metaller, blandt andet zink, kobber og jern. Derudover menes felterne at indeholde organismer, der kan danne grundlag for forskning og udvikling af nye typer medicin.

»Før var der bare hvide pletter på kortet, og vi vidste ikke, hvad der lå der. Men ved hjælp af teknologiske hjælpemidler har vi kunnet afbillede havbunden,« siger Rolf Birger Pedersen, professor ved universitetets Center for Geobiologi, til Bergens Tidende.

Det er først inden for de senere år, at det norske universitet har haft mulighed for at benytte teknologisk udstyr, der kan udforske havets bund på helt ned til 2.500 meters dybde, hvor de lavest liggende vulkanfelter er fundet. Det er også grunden til, at omfanget af undervandvulkanerne hidtil har været ukendt.

Forskerne, der har gjort det unikke fund, sammenligner omfanget af deres opdagelse med vulkanfelterne på Island og i den amerikanske nationalpark Yellowstone. Det nyopdagede norske vulkanområde kan selv ende med at få status som fredet område, da det i følge Rolf Birger Pedersen endnu er uvist, om man kan drive minedrift i dybhavet.

Dagens Gossip

Dagens TV