Norwegian åbner base i Madrid og lancerer flere nye ruter

Basen i Madrid er Norwegians femte spanske base. I forvejen har selskabet base i Alicante, Malaga, Las Palmas og på Tenerife.

- Vi åbner ny base i Madrid for at møde den store efterspørgsel på direkte flyvninger mellem den spanske hovedstad og vigtige byer i Europa. Vi ser et stort passagerpotentiale ud fra hovedlufthavnen i Madrid. Samtidig er det strategisk vigtigt for Norwegian med base i den spanske hovedstad set i lyset af vores tilstedeværelse i det spanske marked og ikke mindst med tanke på vores fremtidsplaner, siger administrerende direktør Bjørn Kjos i en pressemeddelelse.

- Norwegians baseetablering i Barajas-lufthavnen i Madrid er gode nyheder for alle byens indbyggere. Selskabet vokser hurtigt ved at tilbyde et godt, mere miljøvenligt produkt til lav pris. Den regionale regering i Madrid er stolt af, at Norwegian har valgt den spanske hovedstad som en del af sine ekspansionsplaner. Madrid har et unikt tilbud til turister og virksomheder over hele verden, og takket være Norwegian vil vi kunne tiltrække endnu flere til vores region, siger Ignacio González, Presidente de la Comunidad de Madrid.

To basefly og seks nye direkte ruter fra juni – øger til tre basefly i løbet af efteråret.

Norwegian vil placere to nye fly af typen Boeing 737-800 på basen i Madrid, rekruttere omkring 100 medarbejdere lokalt. Samtidig lancerer selskabet i juni 2014 seks nye ruter fra Madrid til Oslo, Stockholm, Helsinki, Hamborg, Warszawa og London.

Antallet af basefly vil øge i løbet af efteråret, hvilket bidrager til et øget antal af lokalt ansatte så vel som nye ruter.

Dagens Gossip

Dagens TV