Norwegian-aktier er tilbage i handel efter pause

Skrevet af admin

05/03/2015

Dagens topnyheder

Norwegian-aktien er torsdag eftermiddag gået tilbage i handel, efter at flyselskabets aktie ved 15.30-tiden blev sat i børspause.

I forbindelse med indstillingen af handlen med Norwegian-aktier oplyste informationschef Geir Harald Aase fra den norske børs til E24, at man ventede på en melding fra selskabet.

Derudover oplyste informationschefen, at beslutningen om børspausen blev taget i samråd med Norwegian.

Klokken 15.50 er flyselskabet så kommet med en meddelelse om, at Norwegians skandinaviske piloter overføres til tre nye datterselskaber. Herefter er selskabets aktie igen røget tilbage i handel.

Efter børspausen stiger Norwegian-aktien fire procent.

/ritzau/