Norwegian har modtaget sin første Dreamliner

Flyselskabet Norwegian har modtaget sin første 787 Dreamliner. Flyet skal bruges på Norwegians langdistanceruter mellem Skandinavien og USA og Asien.

- Dette er et vigtigt skridt på vejen mod at styrke vores position i markedet og sikre konkurrencekraft i fremtiden. Vores passagerer og alle os i Norwegian har set frem til dette i lang tid. Jeg er overbevist om, at vores kunder vil sætte stor pris på at flyve med dette splinternye fly. Vores mål er også at have den mest miljøvenlige og omkostningseffektive flåde, hvilket Dreamlineren i allerhøjeste grad vil bidrage til, siger Bjørn Kjos.

Norwegian vil lease selskabets første 787 Dreamliner fra et af verdens ledende leasingselskaber, The International Lease Finance Corporation (ILFC).

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Dreamlineren har mange fordele, som passagererne vil få glæde af. Det indvendige lufttryk gør, at kabinemiljøet i højere grad føles som på jorden, hvilket reducerer typiske ”jetlag-symptomer” som hovedpine og muskelsmerter. Flyet er produceret af lette kompositmaterialer og bruger 20 procent mindre brændstof end fly af tilsvarende størrelse i dag.

Norwegian har otte 787 Dreamliner i bestilling. Selskabet vil bruge Dreamlinerne på sine langdistanceruter mellem Skandinavien og USA og Asien.

Første flyvning fra København er 29. november til Fort Lauderdale i Florida.

Dagens Gossip