Norwegian-steward heppede på par, som havde sex på flyet

Skrevet af Ninna Andreasen

09/09/2015

Dagens topnyheder

Eftersigende er det for nogle ret eftertragtet at få medlemskab i “The Mile High Club”. Det vil sige at være en af dem, der har haft en god rusketur ombord på et fly.

Men selvom det er noget man ind imellem hører om, er det få, der kommer så tæt på fænomenet som passagerne ombord på et Norwegian-fly mellem Frankrig og Sverige.

En af kabinearbejdernes reaktion på to passagereres reproduktive adfærd på flyets toilet efterlod resten af folkene i maskinen målløse. Det skriver The Local.

Stewarden holdt nemlig en lille tale over højtaleranlægget, da flyet landede i Stockholm.

- Han sagde noget i stil med ‘Vi vil gerne sende vores bedste ønsker for en glædelig reproduktion til parret, der gik til den på toilettet tidligere’, siger et svensk vidne til nyhedssiden.

Læs også: Par har fundet genial løsning: Sådan har du sex ombord på et fly

Kvinden, der ønsker at være anonym tilføjede, at resten af passagererne begyndte at juble og grine.

- Og der var en masse sladder om, hvem det kan have været, siger hun. Flyet landede i Stockholm mandag aften.

De passagerer, som ikke forstod svensk, var temmelig forvirrede. Stewarden nøjedes med at sige “Velkommen til Sverige” på engelsk over højtaleranlægget.

Hvilken nationalitet, parret havde, er - ligesom hvordan kabinepersonalet opdagede parringsakten - uklart.

Følg Dagens Grin for flere lignende artikler: