Norwegian tyvstarter Dreamliner-flyvninger

Det fremgår af en liste, som luftfartssitet Airlineroute.net har offentliggjort. Listen giver et overblik over, hvor og hvornår de luftfartsselskaber, der snart får deres Dreamliner leveret fra Boeing, sætter flyene i drift. Og her fremgår det ikke bare, at Norwegian planlægger at teste deres første Dreamliner 1. august. Sitet skriver også, at man må forvente yderligere europæiske Norwegian-testflyvninger af 787eren.

Dermed er der åbnet op for, at også andre heldige passagerer kan komme til snigpremiere på Dreamliner-premieren. Om det også indbefatter danske passagerer eller lufthavne, er endnu uvist.

Boeing 787 Dreamliner er på alle måder et helt andet fly end 737eren. Dreamlineren er bygget til langruter, og indretningen og komforten er derefter. Derudover er det revolutionerende inden for luftfarten og for passagererne, fordi kompositmaterialeflyet har langt større vinduer end i normale passagerfly, og da kabineluften har en betydelig højere luftfugtighed, end man ellers er vant til.

Ifølge det danske luftfartssite Check-in.dk ønsker Norwegian ikke at løfte sløret for, hvor Dreamlineren flyver hen efter Malaga. Testflyvninger sker blandt andet for at vænne piloter og kabinepersonale til nye flytyper.

Officielt begynder Norwegian at bruge Dreamlineren 31. august på ruten mellem Oslo og Bangkok. 29. november forventer lavprisselskabet at starte flyvninger med 787eren mellem København og Ft. Lauderdale, Florida.

 

Dagens Gossip