Norwegian vil starte nyt flyselskab

Der har været flere satsninger i Norwegians sigtekorn den seneste tid. Nogle har ført til lidt mere turbulens end andre. Hele Dreamliner-satsningen har været en problematisk omgang med forsinkelser og skuffede passagerer.

Nu er luftfartsselskabet klar med en ny satsning: De vil oprette et nyt flyselskab med primært fokus på nye markeder i Europa. 

I begyndelsen af september har Norwegian søgt om licens hos luftfartstilsynet til at starte Norwegian Air Norway AS. Det skriver det svenske dagblad SvD Näringsliv. 

Det er primært af juridiske årsager, at Norwegian ønsker endnu en licens. Det nye licens kan flytte store dele af virksomheden over i det nye selskab, og det vil føre til, at flere fly bliver registreret i et EU-land og ikke i Norge. Og det gør det nemmere at flyve for det norske flyselskab.

»Norge har ikke de samme aftaler med alle lande, så derfor er det kompliceret at flyve med en almindelig norsk licens,« siger driftsdirektør i Nowegian, Asgeir Nyseth.

Ansøgningen til luftfartstilsynet er endnu ikke blevet behandlet endnu.

Dagens Gossip