Novo-aktien lukker med fald på 0,8 procent

Skrevet af admin

28/09/2015

Dagens topnyheder

Den store fest for Novo Nordisk-aktien, der var lagt op til på fondsbørsen mandag, blev aldrig som spået.

Novo Nordisk-aktien faldt højst overraskende 0,8 procent til 370 kroner mandag, hvilket mindskede medicinalkoncernens markedsværdi med 7 milliarder kroner til 947,2 milliarder kroner.

Faldet er overraskende, da Novo Nordisk fredag aften meddelte, at virksomheden havde fået de amerikanske sundhedsmyndigheders godkendelse af insulinpræparatet Tresiba.

Da fondsbørsen mandag morgen åbnede for handel med C20-aktien, steg kursen øjeblikkeligt med 4,6 procent inden for de første minutters handel, men i løbet af dagen faldt aktien igen, og endte i kurs 370.

/ritzau/