Novos nye insulin får god start

Skrevet af admin

29/04/2016

Dagens topnyheder

Novo Nordisks nye insulinflagskib, Tresiba, er kommet godt fra start på verdens største og mest lukrative marked for diabetesbehandling, USA.

Insulinet solgte for 545 millioner kroner i første kvartal på verdensplan - mere end en fordobling i forhold til sidste år.

- I USA, hvor Tresiba blev lanceret bredt i januar 2016, er de første tilbagemeldinger fra patienter og receptudskrivere lovende, og produktet har opnået bred dækning på indkøbsorganisationernes lister over anbefalede lægemidler, skriver Novo Nordisk i sit regnskab for årets tre første måneder.

Samlet omsatte Novo Nordisk for 27,2 milliarder kroner i årets tre første måneder, en stigning på otte procent. Omsætningen blev, efter alle regninger var betalt, til et nettoresultat på 9,5 milliarder kroner

/ritzau/