Novozymes henter ny topdirektør i egne rækker

Peder Holk Nielsen bliver ny administrerende direktør i Novozymes, oplyser selskabet. Han er i øjeblikket koncerndirektør med ansvar for enzymdivisionen.

Dermed henter Novozymes sin nye administrerende direktør i egne rækker. Peder Holk Nielsen afløser topchefen gennem 12 succesfulde år, Steen Riisgaard.

- Peder Holk Nielsen formår at kombinere indsigt i markederne med forskning og udvikling, og det er nøglen til at kunne levere innovation og fortsætte Novozymes' langsigtede vækststrategi.

- Vi har kigget verden rundt efter en ny topdirektør, og Peder Holk Nielsen har været et naturligt førstevalg, siger Novozymes' bestyrelsesformand Henrik Gürtler i en pressemeddelelse.

/ritzau/

 

Dagens Gossip