Novozymes opjusterer forventninger

Skrevet af admin

14/08/2014

Dagens topnyheder

Novozymes har en lille opjustering med i halvårsregnskabet, der er offentliggjort torsdag. Årets resultat forventes nu at blive 9-11 procent højere i år i forhold til 2013.

Samlet endte nettoresultatet på over 1,28 milliarder kroner i årets første seks måneder - og det er en stigning på 20 procent i forhold til halvåret i 2013. Her endte periodens resultat på 1,07 milliarder kroner.

- Novozymes har haft et godt 1. halvår, siger Peder Holk Nielsen, Novozymes' administrerende direktør i en kommentar til regnskabet.

- Salgsvæksten var på niveau med, hvad vi havde ventet, og indtjeningen var god. For helåret, fastholder vi vores forventninger til salgsvæksten, mens vores forventning til årets resultat er steget en smule siden sidste udmelding i april, siger han.

Salget af enzymer til blandt andet landbrug, opvaskemidler og bioæthanolproduktion, steg i halvåret med fire procent og endte på over seks milliarder kroner.

/ritzau/