NSA brød privatlivets fred

Afsløringen rejser endnu en gang spørgsmålet om, hvorvidt NSA kan styre den kæmpe mænge data, tjenesten hvert år indsamler. Ligesom det skaber tvivl om, hvorvidt den amerikanske regering kan beskytte borgernes privatliv, skriver nyhedsbureauet AFP.

Regeringen har været tvunget til at offentliggøre de fortrolige optegnelser, efter en domstol beordrede det. Det skete på baggrund af et søgsmål, som organisationen Electronic Frontier Foundation havde anlagt. Electronic Frontier Foundation kæmper for flere digitale frihedsrettigheder og ytringsfrihed, og organisationen betegner frigørelsen af dokumenterne som en »sejr« for gennemsigtigheden, mens effterretningsmyndighederne siger, at papirerne viser, at NSA har begået ubevidste fejl.

Dokumenterne afslører, at der er sket omfattende krænkelser af privatlivets fred fra 2006 til 2009 under NSAs indsamlinger af telefonregistreringer eller metadata, som ifølge tjenesten skal afsløre potentielle terrorplaner.

Men domstolen slog under sin afgørelse fast, at efterretningstjenesten har haft adgang til store mængder data om »personer fra USA, som ikke bliver efterforsket at FBI.«

NSA kom for alvor i søgelyset, da tjenestens tidligere medarbejder Edward Snowden lækkede dokumenter, som viser, at efterretningstjenesten systematisk aflytter og overvåger egne borgere, EU-kontorer og udenlandske ambassader.

I et forsøg på at ride stormen af har Barack Obama opfordret de amerikanske efterretningstjenester til at offentliggøre flere klassificerede dokumenter for at kaste lys over deres arbejde. Et arbejde, som den amerikanske præsident dog samtidig har defineret som et legitimt bud på at forhindre terrorangreb.

Dagens Gossip