Nu 80-årige Joan Collins: Jeg er feminist

Hun er berømt og berygtet for sin kærlighed til designertøj og smykker, sit farverige privatliv og rollen som Alexis Carrington i tv-serien Dollars.

Joan Collins er tilbage på tv. Læs hvordan på billedbladet.dk

Den 80-årige skuespiller Joan Collins er ikke ligefrem indbegrebet af en feminist på papiret.

Stjernen, der har været gift fem gange, vedkender sig dog alligevel at være det, men mener ikke, det bør forhindre kvinder i at elske designertøj.

- Jeg tror, at jeg sikkert er det – i hvert fald hvis det betyder, at en kvinde er fuldstændig ligeværdig med en mand undtagen rent fysisk, siger Joan Collins til avisen Independent on Sunday.

Kvinder skal værdsætte deres frihed

Stjernen har været en del af underholdningsbranchen siden hun var 16 år, og hun ønsker at tage sig ud fra sin bedste side.

  • At ville pynte sig selv med smykker eller designertøj eller makeup og nyde at være kvinde, det synes jeg heller ikke, der er noget galt med, siger Joan Collins.

Hun mener, at kvinde bør værdsætte den store frihed, de har fået i vores moderne tid.

- Vi skal hylde at være kvinder og have mulighederne for at gøre ting, som vores mødre og bedstemødre ikke blev tilladt, siger Joan Collins.

Store forventninger til kvinderne

I fortiden var kvindens plads nemlig i hjemmet, hvor hun skulle lave mad og gøre rent.

- Selv om det selvfølgelig nu forventes af os, at vi laver mad, gør rent og arbejder ved siden af, siger skuespilleren.

Joan Collins vil genoplive tv-serien Dollars. Læs hvordan på billedbladet.dk

Til trods for, at Joan Collins nu har levet i otte årtier, så har hun ikke tænkt sig at sætte farten ned.

Skuespilleren, der har medvirket i adskillige film, arbejder stadig hårdt med at skrive bøger, lave film, sceneoptrædener og sin egen kollektion af parykker.

Af Juliane Olsen, NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip