Nu 92 millioner i puljen: Ingen vandt millionpuljen i OnsdagsLotto

Da ingen Lotto-spillere onsdag aften formåede at vinde den store millionpulje i OnsdagsLotto, er der i næste uge mulighed for at vinde intet mindre end 92 millioner kroner.

Det er vanvittig mange penge, og Danmarkshistoriens største lottopulje.

Der er nemlig otte millioner kroner i 1. præmiepuljen og hele 84 millioner kroner i SuperPuljen, der ikke har været udtrukket siden uge 19. Det er gennem 26 ugerog igen en danmarksrekord. Så længe er den aldrig stået urørt før.

Ved aftenens trækning slap SuperTallet endnu en gang uden om spillerne, og denne uges 1. præmiepulje deles mellem to danskere og en spiller fra Litauen. De vinder hver 2.851.431 kroner.

Også Joker Onsdag gik, da en spiller har den helt rigtige række på sin kvittering. Det betaler sig med 2.000.000 kroner.

De største gevinster i Danmarkshistorien:

1. 38.564.007 – Lotto – uge 13 2008 – Føtex, 2100 København Ø.

2. 38.482.709 – Onsdags Lotto – uge 33 2005 - Købmand Krogsgaards Kiosk, 8000 Århus C.

3. 35.875.154 – Joker – uge 11 2005 – Brørups Kiosk, 2300 Kbh. S.

4. 34.790.756 kr. – Joker - uge 15 2010 - PLUS Abonnement

5. 33.240.799 kr. – Lotto – uge 18 2008 - Center Kiosken, 8310 Tranbjerg J.

6. 32.401.766 – Onsdags Lotto – uge 1 2005 – Jørgens Hjørne, 2300 Kbh. S.

7. 32.394.239 - Lotto - uge 23 2009 - Kvickly, 8400 Ebeltoft

8. 31.170.243 – Onsdags Lotto – uge 21 2008, Jack-Pot, 2300 København S.

9. 30.880.958 – Joker Onsdag – uge 50 2008 – SuperBrugsen Ullerød, 3400 Hillerød

10. 30.224.939 – Joker – uge 30 2005, danskespil.dk

Den største gevinst vundet i 2011 er på 28.301.966 kroner. Den er vundet i Joker Lørdag i uge 31 på danskespil.dk.

Dagens Gossip

Dagens TV