Nu er 800 flygtninge kommet til Danmark fra Tyskland

Skrevet af admin

07/09/2015

Mest læste i dag

Ifølge Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, er der nu kommet 800 flygtninge og migranter fra Tyskland til Danmark. Det siger hun efter møde i Statsministeriet.

Dermed er antallet, der ankommer til Danmark hastigt stigende.

Mandag aften fastslår Syd- og Sønderjyllands Politi samt Udlændingekontrolafdelingen i Maribo, at mindst 650 flygtninge og migranter har krydset Danmarks grænser siden søndag aften.

Men det tal er allerede overhalet.

Ifølge de seneste oplysninger, som kom frem på mødet mellem statsministeren og partilederne på Christiansborg mandag aften, er der nu ankommet 800.

Det er dobbelt så mange flygtninge og migranter, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) oplyste på et pressemøde mandag eftermiddag klokken 15.

Her var tallet 400 siden søndag aften.

Dermed kan Danmark stå over for en stor udfordring, hvis tilstrømningen fortsætter.

Da asyltallet sidste år satte den tidligere regering i alarmberedskab var antallet for hele september 3130 asylansøgere.

På aftenens møde i Statsministeriet blev partilederne ikke enige om samlet løsning.

/ritzau/