Nu er den her: Hør Citybois’ nye single

De to unge charmetrolde er er nemlig allerede klar med deres nye single, som du kan få et lille smuglyt på i videoen under artiklen.

Alle der har fulgt X Factor og set horderne af begejstrede Cityfans fik sig nok lidt af en overraskelse, da der desværre ikke var nok stemmer til, at 16-årige Anthon og 15-årige Thor fra Citybois gik videre til finalen.

Læs også: Citybois: Vi må respektere Danmarks valg

Derefter fulgte flere underskriftindsamlinger for at få drengene tilbage i konkurrencen. Men forgæves.

Men lamperne i studiet i DR Byen var nærmest ikke blevet slukket, før deres mentor Thomas Blachmann smilende kunne fortælle, at hans charmerende drenge har fået pladekontrakt med Sony.

Læs også: Nu har Citybois fået en pladekontrakt

Drengene kommer i øvrigt og optræder til fredagens finale i Herning, så mon ikke vi får lov at høre lidt mere end disse 30 sekunder.

Ifølge DR har Citybois selv været med til at skrive deres debutsingle, som udgives i sin fulde længde fredag kl. 9.

Dagens Gossip