Nu er der 40 ghettoer i Danmark - eller 33

Det fremgår af de to forskellige ghettolister, som Ministeriet for By- Bolig og Landdistrikter tirsdag har offentliggjort.

Begge byder på gensyn med »the usual suspects«, nemlig Vollsmose, Mjølnerparken og Gellerupparken med flere.

På den traditionelle liste er det samlede antal ghettoer vokset med syv boligområder i forhold til sidste år, så der nu er 40 boligområder med det omstridte ghettostempel. De nye ghettoer er blandt andre Aldersrogade på Nørrebro, Korsløkkeparken Øst i Odense og Langkærparken i Aarhus. Blågården på Nørrebro defineres ikke længere som en ghetto og Tingbjerg, der gled ud af ghettolisten sidste år på grund af et mindre fald i kriminaliteten, har holdt sig ude af den traditionelle ghettoliste, men kan dog findes på den anden liste.

Regeringens mål er at antallet af ghettoer skal være nedbragt med 25 procent allerede i 2016 og med 50 procent i 2020. Men siden statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og resten af regeringen modvilligt overtog den omdiskuterede liste fra VK-regeringen i 2011, er antallet af områder på listen vokset fra 28 til 33 i 2012.

Men siden sidste års liste er der sket meget.

I juni indgik regeringen en politisk aftale med Liberal Alliance og Konservative om at ændre kriterierne for, hvilke områder der skal betegnes som ghettoer. Selve lovforslaget bliver ifølge regeringen fremsat sidst i oktober, hvor det vil blive vedtaget med ja-stemmerne fra LA og K.

Kort fortalt går planen ud på, at de tre nuværende kriterier for ghettoområder - nemlig beboernes kriminalitet, etnicitet og arbejdsløshed - suppleres med to nye kriterier, som handler om uddannelse og indkomst.

Når et boligområde opfylder tre af de fem kriterier udløser det et ghettostempel.

Regeringens parlamentariske grundlag, Enhedslisten, har kategorisk afvist at støtte udspillet, da partiet grundlæggende er imod ideen om at lave lister over udsatte boligområder. Konsekvensen er nemlig, at man stigmatiserer beboerne, mener Enhedslisten.

Også Venstre er dybt kritisk over for den nye liste, som ifølge by- og boligordfører Louise Schack Elholm (V) ligger alt for lidt vægt på kriminalitet og antallet af indvandrere i boligområderne.

»Problemet er, at de nye kriterier udvander kriminalitetskriteriet og kriteriet om etnicitet. De får mindre betydning i den samlede vurdering, selvom det netop er disse to ting, som giver det, folk oplever som en ghetto - nemlig parallelsamfund,« siger hun og tilføjer:

»At der bor mange på overførsler eller ikke har et arbejde behøver ikke betyde, at det er utrygt boligområde.«

Benedikte Kiær (K) er uenig i kritikken. Hun mener at de to nye kriterier er så tæt forbundet med de eksisterende, at de supplerer snarere end udvander hinanden:

»Hvis et boligområde har høj arbejdsløshed og mange beboere med anden etnicitet end dansk, så er der også lav indkomst. Det siger næsten sig selv. Pointen er, at de nye kriterier hænger tæt sammen med de eksisterende,« siger hun og påpeger, at flere af de nye ghettoer opfylder ikke bare tre, men fire eller fem kriterier.

Dagens Gossip

Dagens TV