Nu er der færdselskontrol i hele landet: Gør ikke disse to ting, hvis du vil undgå bøder

Skrevet af Christina Ledertoug

02/05/2016

Dagens topnyheder

Er du bilist bør du tænke en ekstra gang på disse to ting, hvis du gerne vil undgå bøder.

For i dag og en ugen frem gennemfører politiet landet over en målrettet indsats mod hastighedsovertrædelser i forbindelse med Sikker Trafiks kampagne ’Sænk farten – en lillesmule betyder en hel del.’

- Selv om antallet af alvorlige trafikulykker fortsat falder i Danmark, er der stadig for mange bilister, der kører alt for hurtigt og dermed udsætter sig selv og andre for fare,” siger chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter (NFÆ) Erik Terp Jensen i en pressemeddelelse.

Det går især stærkt på landevejene, hvor mere end 60 procent af trafikanterne kører hurtigere end tilladt. Det er også der, de fleste alvorlige ulykker sker.

Læs også: Betjent udskrev bøder og kom pengene i egen lomme: - Alting var helt ad helvede til

Samtidig holder politiet også særligt øje med, om bilisterne holder en ordentlig afstand til hinanden.

- Mange bilister er ikke opmærksomme på, at de kører for tæt. Når politiets medarbejdere stopper bilister i trafikken og viser filmoptagelser af deres kørsel, bliver mange overraskede over, at de ikke holder tilstrækkelig afstand og dermed skaber farlige situationer, siger Erik Terp Jensen.

Læs også:Slut med irriterende bøder: Ny app vil lade dig tjekke ud, efter du er stået af bussen med dit rejsekort

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: