Nu er det afgjort: Derfor må du IKKE vaske dine cowboybukser

Du har muligvis prøvet at forlade en tøjbutik med et par nyindkøbte og velsiddende jeans, men allerede få måneder senere er bukserne at finde i tøjbunken med fejlindkøb og udtjent kluns.

På kort tid har cowboybukserne ændret form og størrelse, og det negative forvandlingsnummer er sandsynligvis foregået i din vaskemaskine.

Faktisk bør du undgå at vaske et par jeans, lyder meldingen fra Chip Bergh, der er direktør for tøjgiganten Levi's. Det skriver engelske Independent.

Han opfordrer folk til at bruge en tandbørste til at fjerne pletter fra et par jeans, hvis man ønsker at bukserne skal holde længe og fortsat sidde knivskarpt på kroppen - samtidig skåner man miljøet.

- Jeg forsøger at komme med et wake-up call til de forbrugere, der ofte går på autopilot og smider tøj til vask, når de har haft det på, siger Chip Bergh.

Læs også: Mand bestiller jeans på nettet - hvad der ankommer, får hans mor til at græde

- Et par gode denim har kun meget sjældent brug for at blive vasket i en vaskemaskine, fortsætter den ledende skikkelse hos den amerikanske tøjgigant.

En tur rundt i vaskemaskinens våde tromle er med til at skade både bukserne og miljøet, lyder ræsonnementet fra direktøren.

Samme opfattelse deles af konkurrenterne fra virksomheden Hiut Denim, der på deres hjemmeside skriver, at man først skal vaske et par 'nye' jeans efter seks måneder.

- Jo længere tid du venter, desto bedre vil dine jeans se ud, skriver virksomheden.

Flere af de store fabrikanter opfordrer folk til at lægge deres cowboybukser i fryseren over natten, da frostgraderne kan få ramt på bakterier i tøjet.

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip