Nu er det bevist: Alt smager sødere, når du er forelsket

Gengældt forelskelse er en sød tid, en tid med søde grin, søde kys og søde nye oplevelser…også i bogstavelig forstand, for faktisk er det sådan, at alt er sødere (ikke bare ham, du er forelsket i), når du er forelsket.



Er du forelsket i ham, eller er det bare begær? Tjek tegnene ud


Er du en sukkergris, så er dét i sig selv en god grund til at blive forelsket. For ifølge womenshealthmag.com er det sådan, at de ting, du spiser, vil smage sødere, når du er helt flyvende over en fyr. 

Undersøgelserne er lavet på baggrund af en gruppe studerende, og resultaterne er fremlagt på American Psychological Association. De viser, at alt det mad, der bliver indtaget under en forelskelse, vil have en ekstra sød smag, også selvom maden i sig selv ikke er sød.




Forelskelse overtager hjernen


Maden smager anderledes og meget andet vil også ændre sig, når du er forelsket. Det tager en brøkdel af et sekund at blive forelsket, og det sætter gang i 12 forskellige centre i din hjerne, skriver ScienceDaily.com, så med den påvirkning er det kun naturligt, at visse ting vil føles anderledes. 



Studier foretaget på Syracus University har kigget nærmere på forelskelsen og på, hvad den gør ved kroppen, og de har fundet frem til, at det er næsten lige så eurofobisk som indtag af kokain. Professor Stephanie Ortigue, der står bag studiet, mener da også, at det frem for alt er hjernen, der bliver forelsket og så følger hjertet efter.



Dater du en kærlighedsbedrager? Se tegnene


Og hjernen bliver faktisk så rundtosset af en forelskelse, at du ikke bare har anderledes smagsløg, du bliver også nemmere distraheret. Du taler også højere, når du er sammen med ham, du kan lide, og så bliver du mere glemsom… Din hjerne er altså i oprør, men mon ikke den dejlige forelskelse opvejer de ulemper, der kan være.

Af 

Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip

Dagens TV